En køkkenbordplade er noget af det vigtigste i et køkken, for overfladen er noget af det første, folk ser, når de kommer ind i dit køkken. Det er derfor med til at definere rummets stil og sjæl, og derfor går der meget tanke ind i valget af bordplade. Det er dog ikke helt ligegyldigt, hvilken køkkenbordplade, du vælger til dit køkken.

Når du skal vælge en bordplade til dit køkken, så er du nemlig nødt til at overveje, hvilke behov du har i et køkken, og hvad din kommende bordplade skal kunne holde til, for det kan nemlig variere meget, hvad forskellige materialer er velegnet til.

Hvad skal du overveje, når du vælger en bordplade?

Det er selvfølgelig en stor post i budget at skulle købe en køkkenbordplade, og derfor er der også en del ting, som kan være gode at overveje, når du skal vælge køkkenbordplade. Det er en af de ting i køkkenet, som skal holde i længst tid, og derfor er det en god ide ikke at gå på kompromis med kvaliteten. 

Når det så er sagt, så kan du med fordel overveje, hvad dit budget er, og hvor villig du er til at vedligeholde bordpladen. Du kan også overveje, hvordan bordpladen eventuelt vil komme til at se ud efter 10 års brug, og om du stadig kan leve med udseendet til den tid, eller om du er nødt til at vælge en plade i mere holdbart materiale.

Den massive træbordplade kræver meget vedligehold men er bæredygtig

Et af de helt klassiske valg af bordplade til køkkenet er selvfølgelig bordpladen af massivt træ. Det er en utrolig flot løsning, som kan være med til at bringe en del varme og sjæl ind i køkkenet, men det er samtidig også en bordplade, som kræver en del vedligehold. Det er vigtigt, at bordpladen behandles med olie eller lak, så snart den monteres, og derudover behandles 1-2 gange om året. 

Det er en god ide at vælge en bordplade af massivt træ, hvis du ønsker en køkkenbordplade, som er modstandsdygtig overfor alt fra fedt til syre, og som samtidig er et utrolig bæredygtigt valg.

Bordplader i granit og marmor fås i et væld af farver

Man kan gå flere tusinde år tilbage i tiden og stadig se, at folk har brugt marmor og granit som bordplader i køkkener rundt om i verden. Det er det absolut mest klassiske valg, og samtidig et af de mest eksklusive valg i dag. Stentyperne byder på flotte farver og skønne mønstre, som giver køkkenet et helt unikt præg. 

Fælles for disse bordplader af sten er, at de er meget modstandsdygtige overfor varme, og derudover er de meget holdbare. Du skal dog være opmærksom på, at en bordplade af marmor ikke kan holde til syreholdige madvarer og rengøringsmidler, da dette kan ætse stenen. Derfor er det vigtigt, at du ikke benytter fx kalkfjerner til rengøringen af en marmor køkkenbordplade. 

En bordplade af rustfrit stål er meget hygiejnisk

Et mere moderne valg af køkkenbordplade er en bordplade af rustfrit stål, som er et utrolig robust valg. Den bliver dog let ridset, og du skal derfor forvente at bordpladen efter mange års brug vil have et ridset udseende – men det er blot en del af charmen med en bordplade af rustfrit stål.Selvom en bordplade kan fremstå meget klinisk, så kan den fungere fantastisk i samspil med fx køkkenborde af massivt træ eller lignende. En af de helt store fordele ved en bordplade af rustfrit stål er, at de er utrolig hygiejniske, og derfor også utrolig nemme at holde rene.