Farvede iPhone etuier i butik.

Vær obs på billige iPhone etuier.

Mange danskere holder af at iklæde deres iPhone med etuier. De såkaldte covers sælger i stride strømme, og de kan fås i mange forskellige farver, mønstre og materialer. Det er specielt den yngre generation af smartphonebrugere, der er glade for at købe farverige etuier til mobiltelefonen, som om telefonen ikke var flot nok i sig selv. Covers handler også om at give sin telefon et personligt præg. At finde de sejeste covers, dem som ingen andre har, hvilket kan føre til at de unge browser rundt på internettet og kommer ind på nogle hjemmesider, hvor kvaliteten af de fremviste covers kan være svingende. Og det skal man passe på med. De ”dårlige” covers kan nemlig forvolde skade på din iPhone:

Derfor skal du være opmærksom på nogle iPhone etuier:

Du kan rent faktisk ende med at skade din telefon, hvis du iklæder den etuier, der ikke er fremstillet ordentligt. Også selvom at din intention har været god fra starten. Det kan f.eks. være covers der er udarbejdet i forkerte mål, materiale eller er fabrikeret på en måde, der resulterer i uoprettelige ridser:

Problemet med skadelige etuier blev specielt synligt med iPhone 4, der havde en bagskærm af glas. Her kunne man tydeligt se, hvordan nogle etuier ridsede og ødelagde glasskærmen på bagsiden. Problemet med de dårlige etuier eksisterer dog stadig. Ingen har nemlig lyst til at købe et cover, der ender med at ridse telefonen bag på. Desværre får den meget billige pris mange til at købe uden at tænke over konsekvenserne.

Køb derfor altid dine etuier et sted, hvor du ved, at du kan stole på forhandleren. Og hvis du handler på nettet, er det altid en god idé at tjekke, om forhandleren er autoriseret. Hold også øje med “falske webshops” der dukker op særligt omkring jul. Her kan du risikere aldrig at modtage dit etui.

Som forældre til et barn med iPhone, der gerne vil have fingrene i spændende, farverige etuier til din iPhone, er det vigtigt, at man er med på sidelinjen under hele processen. Det er ikke nok bare at udlevere ens kreditkort, og lade barnet handle på egen hånd. På denne måde kan man sikre sig, at der ikke sker fejlkøb.

Del denne guide med andre:Share on Google+Share on FacebookTweet about this on TwitterPin on Pinterest